Af sognepræst Michael Hemmingsen

I disse måneder begynder en ny årgang konfirmander på konfirmationsforberedelsen. Nogle af emnerne vil man kende til fra skolen, og for den sags skyld fra den humanistiske eller filosofiske konfirmation: Filosofi, etik, tolerance, menneskerettigheder, selvindsigt, evne til at tage ansvar og stille kritiske spørgsmål m.fl. Her arbejder vi dog også med kristendommens bud på, hvordan vi kommer videre, når livet går skævt. Hvis vi alligevel svigter vores idealer og derfor svigter både hinanden og os selv. Men også modsat: hvis noget betyder så meget for os, at vi vil kæmpe for det, måske endda forsvare det med magt og sætte os selv ind på det. Med andre ord: Konfirmationen handler om, hvordan troen, håbet og kærligheden viser sig og opfører sig i praksis, og bliver til forsoning, tilgivelse og dedikation. Den kristne tro opfattes ganske ofte – undertiden også af kristne selv – som noget, der kræver en selvsikker, overbevist tro på noget, som ligger langt fra vores dagligdag og verden. Hvordan skal vi opfatte skabelsen, når nu Bibelen fortæller en anden historie end naturvidenskaben? Er Gud en gammel mand på en sky? Er Djævlen et konkret-fysisk væsen? Hvad er det evige liv, når nu vi erfarer døden som noget, der slukker livet helt? Men sæt nu, at skabelsen handler om nutiden mere end fortiden. At hver dag, vi får, er en ny og kæmpestor chance for både troen, håbet og kærligheden? At Gud ikke er en gammel mand på en sky, men den åndelige kraft (også kaldet Helligånden), der får os til at tage dagen og livet på os, både som gave og opgave? At Djævlen ikke er et troldeagtigt væsen med trefork – var det bare så enkelt – men det dunkle mørke, der kan gribe enhver af os og gøre os onde og uretfærdige, både over for hinanden og os selv? At døden måske nok kan slukke livet – men ikke kærligheden? Digteren Jens Rosendahl er inde på alt dette i salmen Troen er ikke en klippe. Hermed tillykke til de kommende konfirmander!

1 Troen er ikke en klippe midt i et stormpisket hav, tro er at sejle trods bølger over en truende grav.

2 Troen er ikke det sikre midt i en verden af fald, tro er at være til stede, høre, når nogen har kaldt.

3 Troen er aldrig artikler trykt i en indbunden bog, tro er at vove sig udad varsom og kærlig og klog.

4 Troen er det, som kan svigte i en forfærdelig stund, troen er det, der kan gribes midt på den gyngende grund.

5 Tro er det levende, nære, som gi’r mig kræfter og mod så jeg går med dig på vejen, selv om jeg ikke forstod.

6 Tro er at løfte din stemme, der, hvor din fjende har magt, tro er at satse på håbet udsat for verdens foragt.

7 Tro er utrolige kræfter som vil forandre alt. Vove sig dybt ind i mørket, hvis der for alvor er kaldt.

Jens Rosendal 1987 Kilde: 100 salmer, Kbh 2016. Konfirmandsalmebogen, Aarhus 2017.

Jesu fristelse af Ary Scheffer, 1854