af Anne-Mette Gravgaard

Lyset i mørket er den nyfødte Jesus.

Barnet i krybben oplyser de små engle, Maria, Josef, oksen og æslet. Et symbol på hvordan Gud i et lille ubeskyttet menneskebarns skikkelse kan oplyse både himmel og jord, hedninger og jøder. For oksen symboliserer jøderne og æslet hedningene.

Uden for stalden fortæller en engel hyrderne, der holder nattevagt på marken over deres hjord, den gode nyhed, evangeliet:

I dag er der født jer en frelser i Davids by;

 han er Kristus, Herren!

Og dette er tegnet, I får:

I skal finde et barn,

som er svøbt og ligger i en krybbe.

Engle er Guds sendebud til jorden. ”Angelos” på græsk betyder simpelthen sendebud, og denne engel er ovenikøbet en ærkeengel, ligesom ærkeenglen Gabriel, der ni måneder tidligere fortalte Maria, at hun skulle føde Guds søn. Denne gang medbringer den ikke uskyldens hvide lilje, men sejrens palmekvist som et tegn på, at med dette barn vil en ny tid sejre, en fredens og kærlighedens tid. At det netop er de fattigste og mest foragtede i Palæstina – hyrderne på marken – der bliver de første modtagere af budskabet om Gudsrigets komme er ingen tilfældighed!

Først i 335 blev det i Romerriget officielt vedtaget at fejre Jesu fødselsdag 25. december. Indtil da havde man fejret Jesu fødsel ved epifani-festen 6. januar.

Datoen 25. december var sandsynligvis valgt af politiske grunde for at udkonkurrere flere hedenske fester, der var henlagt til dagene omkring vintersolhverv: festen for den ubesejrede sol, på latin Sol Invictus, fødselsdagen for den jomfrufødte gud Mithras og den gamle romerske solhvervsfest Saturnalia, som var en yndet folkelig fest, hvor alle skulle være lige og man gav hinanden gaver.

Lukasevangeliet 2. kapitel, vers 11-12

Geertgen tot Sint Jans ca. 1490

Julenat

Maleri på træ, 34 cm x 25 cm

National Gallery, London