Sogne- og orlogspræst Michael Hemmingsens påskehilsen fra fregatten Iver Huitfeldt i Det røde Hav

Da Moses og hans folk ifølge bibelhistorien omsider var sluppet fri af slaveriet under den egyptiske farao – og dermed havde holdt den første jødiske påske – var strabadserne imidlertid ikke slut. Nu stod de og Moses ved Det røde Hav med den egyptiske hær i hælene. Var det virkelig værd at slippe ud af lænkerne for? Hjælp fik de dog som bekendt til at komme tørskoet gennem vandmasserne. Men kun for at havne i en ørken med gloende hede om dagen og bidende kulde om natten, og uden hverken vådt eller tørt. Var det dét, vi absolut skulle ha’ vores frihed for, rasede folket til Moses, i Egypten var der dog mad og tryghed. Men de fik hjælp igen, og rejsen kunne fortsætte. Som om den nyvundne frihed trods alt var stærkere, og tog dem med videre, ja forenede dem i ansvar og vedholdende mod, uanset at besværlighederne på rejsen fortsatte. Når fregatten Iver Huitfeldt i disse uger opererer i Det røde Hav, er det ikke for som Moses at få vandmasserne til at dele sig, men for at sejle dem tynde og på den måde forsvare frihedens vej også til søs. sammen med en koalition af orlogsskibe NATO og EU. Som præst lægger jeg derfor mærke til, hvordan besætningen rent ud sagt knokler. En ting er det, der altid gælder til søs, at pladsen er trang, mange mennesker på forholdsvis lidt plads, skal både arbejde og leve sammen i lang tid. Det kræver overskud og overbærenhed, godt humør og fokus på det fælles og konstruktive. Savnet af vore kære derhjemme fylder også, især hvis der sker noget svært derhjemme, og ofte er det civile internet begrænset eller slukket i perioder. Men dertil kommer det høje beredskab, skibet er nødt til at være i en stor del af tiden på en opgave som denne. Alle skal hele tiden kunne komme i beskyttelsesudstyret, og store dele af besætningen går totørn, altså seks timer på vagt, seks timer til søvn, skafning (spisning), motion og afkobling, seks timer på vagt igen osv. Alligevel er humøret generelt godt, alle er mentalt indstillet på et par krævende måneder. Lidt tid bliver der da også stadig til at se en film, spille et brætspil og andet hyggeligt. Og så selvfølgelig gudstjeneste om søndagen for alle, der vil. Alt sammen bekræfter, at frihedens vej er strabadserende, men værd at gå. Med dette sender jeg Østervold Sogn gode påsketanker. Den kristne påske udspringer af den jødiske og gør samme bevægelse fra bundethed og tvang til frihed. Nu ikke blot i geografisk forstand eller for ét bestemt folk frem for andre, men for alle mennesker til alle tider. Det er budskabet i Kristus, der som en anden Moses gik foran gennem korsets pine og dødens mørke, ud i opstandelsens liv og den frihedens vej, hvor alle mennesker er lige for Gud og på ny forbundet i kærlighed til Gud og hinanden. Glædelig påske!

Fotograf: Niclas Levin/Forsvaret.