Miniaturemaleri på pergament, 6.årh.

af Anne-Mette Gravgaard

Apostlenes Gerninger kapitel 1, vers 10-11: Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.

Der er gået 40 dage, efter at Jesus er opstået fra dødsriget.

Nu burde hans venner og disciple være kommet til at tro på ham som både Gud og menneske: de har rørt ved naglehullerne i hans hænder, de har spist med ham og de har talt med ham.

Jesus har ovenikøbet opfordret dem til at gå ud i verden og fortælle om, hvad de har oplevet og om evangeliet om tro, håb og kærlighed.

Derfor er det, at han nu kan forlade dem og fare til himmels.

Som en blå ballon stiger han op i himlen, medens han velsigner dem med sin højre hånd. I sin venstre hånd holder han som de hedenske filosofstatuer en rotula, et sammenrullet manuskript, som tegn på sin visdom

Men menneskene kan stadig hverken forstå eller tro, og Jesus efterlader dem måbende og rådvilde. To engle forsøger at forklare det uforklarlige for dem.

Som den eneste synes Maria at acceptere situationen.

Ballonen eller ”mandorlaen”, som man kalder en mandelformet glorie, bæres af engle og af væsener fra profeten Ezekiels vision med engle-, ørne-, okse- og løveansigter, delvist skjult bag kerubvinger besat med øjne, og hjul, der løber i alle retninger. Hånden, herunder symboliserer Guds nærvær.

To engle med tildækkede hænder hylder den himmelfarne med kranse.

Måske Jesu himmelfart i denne version skal huske os på profeten Elias’ himmelfart, da han for til himmels i en ildvogn og efterlod sin mission og lidt af sin ånd til sin discipel, Elisa, (2. kong. V10-11). Elias er således en Gammeltestamentlig prototype på Jesus Kristus. Disciplene på miniaturen er ikke længere kun Jesu elever, men allerede hans udsendte medarbejdere, som ordet ”apostel” betyder på græsk: Paulus, den første apostel, er f.eks. den skaldede mand i forreste række.

Øverst i hjørnerne kigger solen og månen med i denne illustration fra et gammelt syrisk evangeliemanuskript.

Manuskriptet indeholder de fire evangelier på syrisk. Det er kopieret og måske også oversat fra græsk og illustreret af en ellers ukendt skriver, som har signeret manuskriptet med sit navn Rabulla i 586 i Johannesklostret i Beth Zagba, som lå i Syrien. Senere kom Rabbula-evangeliaret til Libanon, hvor det bl.a. blev brugt til at opføre en kronologi i over maronitiske patriarker. Maroniter er syrisk-kristne monofysitter med ortodoks ritus, men som samtidig anerkender paven. De har deres navn fra eremitten Maroun (5.årh.).

Rabulla- evangeliaret blev bragt til Biblioteca Laurenziana i det tidlige 16.årh. af en maronitisk patriark.

Sådanne manuskripter var uhyre kostbare, fordi de var fremstillet af pergament.

Der gik mange, mange okse- eller fåreskind til et enkelt manuskript.

Og farverne, der brugtes, var bl.a. fremstillet af guld og knuste ædelsten.

Så et enkelt manuskript kunne koste lige så meget som et helt kloster.

Illustrationen er kopieret fra La Peinture Byzantine, Skira 1953, s. 164.