af Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling

Joakim Skovgaard: Kristus fører røveren ind i Paradiset, 1890.

Tilhører Den Hirschsprungske Samling.

Joakim Skovgaard (1856-1933), søn af en af guldalderens store malere, P.C. Skovgaard (1817-1875), malede livet igennem en række altertavler, hvoraf mange endnu i dag kan ses i danske kirker, ligesom han også løste andre opgaver som bl.a. glasmalerierne til Esajas Kirke. Joakim Skovgaard er rigt repræsenteret i Den Hirschsprungske Samling, hvor man kan se den altertavle, kunstneren i 1890 malede til Mandø Kirke. Det var pastor Hans Peter Martini Hansen, der forslog motivet, som var hentet fra Lukas Evangeliet, kapitel 23, 43: ”Og Jesus sagde til ham: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.”” Kunstneren var rundet af en grundtvigiansk tradition, og altertavlens temaer som nåde og frelse lå lige for. Da Skovgaard tog fat på opgaven, var han netop vendt hjem fra en længere rejse til Italien, hvor han blandt andet havde studeret ungrenæssancens kunst, og i kirker og klostre havde kunstneren oplevet et billedsprog, hvor bladguld og gyldne baggrunde var vigtige kunstneriske virkemidler. Kompositorisk har kunstneren bygget motivet op omkring den imponerende mur, der omkranser Paradiset, hvor Jesus med den strålende gyldne glorie og de udslåede arme velsigner den knælende røver fra korset. For den hjemlige beskuer ledte denne positur formentlig tankerne hen på Thorvaldsens Kristus figur, der er skildret på lignende vis. Tre engle på den anden side af Jesus er skildret med glorier belagt med guld. I paradisets have blomstrer narcisser, som det ses i billedets forgrund, ligesom frugttræer og solbelyste fjerne bjerge også hører til her. Muren er et imponerende bygningsværk, der strækker sig, så langt øjet rækker ind i billedet og kun levner beskeden plads til det, der befinder sig på den anden side: En luciferengel. På denne side af muren vokser tilsyneladende intet.

Inden altertavlen blev sendt til Mandø, udstillede Skovgaard den på Charlottenborg, hvor den vakte stor opsigt. Kunstkritikeren og digteren Sophus Michaëlis skrev om værket:

”Med en vidunderlig Fantasi har han malet Paradis frem, ren i Luft, pragfuld i Farve, dejlig som en Aabenbaring. Dristig er Billedet; thi Kunstneren har ikket ladet sig skræmme fra at gennemføre en Stilisering, der viser tilbage til gammel Renæssance-Aand i Opfattelse af Engle og kristelig Glæde. (…) Han har ikke været bange for at pryde Figurerne med store Glorier, der er veritable forgyldte, fordi Billedets maleriske Virkning vandt derved. (…) Resultatet er blevet et Kunstværk af høj Rang. Man har idel Glæde af alt i Billedet, baade af den varme, rige Kolorit og af Fortællingens højbaarne Fantasi. Disse Engle er uforlignelige i deres rosenblussende Salighed. Og Paradisvogterens Ansigt lyser af det kækkeste Liv. (…)  Et saadant Kunstværk burde for enhver Pris erhverves til Galleriet – istedetfor at begraves i en eller anden fjærn Landsbykirke.”

Altertavlen kom kun på kort visit på Mandø. Efter få år viste det sig, at den – kunstnerens omhu med værket til trods – ikke kunne tåle det barske og fugtige klima på den lille ø. Joakim Skovgaard måtte købe altertavlen hjem, og i stedet blev det aftalt, at Johan Rohde skulle male en kopi af værket, men i materialer, der bedre kunne modstå det fugtige klima. Rohdes kopi blev installeret i 1898 og kan endnu i dag ses i Mandø Kirke. Gennem P.S. Krøyer erfarede museets stifter, Heinrich Hirschsprung, at værket kunne erhverves, og han var ikke sen til at slå til. Derfor indgår altertavlen til Mandø Kirke den dag i dag i museets samlinger. Som oftest er den ophængt i en af de store centrale sale, hvor dens fine kunstneriske kvaliteter fortsat er til glæde for museets gæster.