af museumsinspektør Anna Schram Vejlby, Hirschsprungs Samling

Viggo Johansen: ”Glade Jul”, 1891. Tilhører Den Hirschsprungske Samling.

Den gladeste jul. Og længste…

Jul som i de gode gamle dage! Skagensmaleren Viggo Johansens ”Glade Jul” har givet os alle sammen en skabelon for, hvordan dansen om juletræet skal være: de forventningsfulde barneansigter i skæret fra træets levende lys, smugkigget mod gaverne, den gamle mosters julevemod, mors trygge hånd og den sang vi så levende kan forestille os. Kun far mangler, men mon ikke han gemmer sig bag det pyntede træ?

Familien Johansen levede med julebilledet mange flere måneder end december. Viggo Johansen arbejdede på det helt til påske og længere endnu, for han lagde først sidste hånd på det i april. I mellemtiden havde børnene mæslinger på skift, og man måtte sætte papir for vinduerne, tænde lysene og skaffe friske grene, mens træet dryssede og familiemedlemmerne stod model. Hustruen Martha ses forrest mellem døtrene Ellen og lille Nanna. Marthas barndomsveninde Helene Christensen fra Skagen er også med i kredsen, og det er den ældste søn Fritz, der ser op på stjernen. I hjørnet står Marthas moster og betragter børneflokkens begejstring i stuen på Amaliegade i København. Over hende ser man træets fine skygger på væggen, og man kan lade blikket vandre til baggrundens andre detaljer, der giver et indtryk af, hvordan man indrettede sig i slutningen af 1800-tallet.

Med titlen indkapsler Johansen julens glæde og livlighed, men også eftertænksomheden med reference til, at julesalmen internationalt kendes som ”Stille Nacht” og ”Silent Night”. Efter dansen og gaverne vil der falde ro over selskabet, mens lysene langsomt dør ud. Kontrasterne mellem det varme lys inde i stuen og det kolde mørke, der trænger sig på, præger højtiden. Det havde Viggo Johansen blik for og netop i disse år var han optaget af at gengive lampe- og stearinlys i en række aftenbilleder med selskabelighed både i familien og vennekredsen. Han var ikke den eneste – også P.S. Krøyer og Anna Petersen dyrkede denne genre, hvor en dygtig maler kunne udfolde sig virtuost med stemningsfulde virkninger fra det kunstige lys.

Inden maleriet blev købt af Heinrich Hirschsprung i 1894 nåede det at blive udstillet i München og på Verdensudstillingen i Chicago i 1893. Og efter købet kom det også med på Verdensudstillingen i Paris 1900. I begyndelsen af det nye år er værket endnu en gang på langfart, når det skal udstilles i Tokyo og Yamaguchi. Japanerne fatter i disse år interesse for dansk kunst fra 1800-tallet – først med Vilhelm Hammershøi og nu med en udstilling, der også omfatter P.S. Krøyer og Christen Købke.

  Viggo Johansen foretrak, at billedet endte i en københavnsk samling, og han gav endda familien Hirschsprung en klækkelig rabat, så det ikke endte på, hvad Johansens selv kaldte ”et Provinsmuseum”. Han må have vidst, at Hirschsprung gik i museumstanker her længe før man slog dørene op for publikum i Stockholmsgade. Det er vi stadig taknemmelige for, og på Den Hirschsprungske Samling er det da også et af de mest elskede malerier. For mange er december først rigtigt i gang, når man har været forbi og se til ”Glade Jul”