En jule- og nytårshilsen fra Guineabugten, hvortil sognepræst Michael Hemmingsen er udsendt med fregatten Esbern Snare. Her fortæller han lidt om en orlogspræsts opgaver ombord.

af sognepræst Michael Hemmingsen

Den kristne menighed og en besætning til søs har det til fælles, at de befinder sig ombord på et skib. Menigheden kan spejle sig i flere maritime inspirationer fra bibelhistorien: Noahs ark sejlede sikkert gennem de stigende vande til et nyt sted, hvor de kunne bygge livet op. Jesus sov trygt og tillidsfuldt i disciplenes fiskerbåd, selv da stormen rasede og bølgerne gik højest, og da de i angst vækkede ham, talte han både bølgerne og dem selv til ro. Det samme gør hans ord til menigheden, hvorfor kirken da også kaldes et skib. Der hænger tilmed en skibsmodel i langt de fleste af landets kirker, placeret som vi er med hav til alle sider.

Alt dette er selvfølgelig også budskabet ved en gudstjeneste ombord på et orlogsskib. Her behøver vi dog ikke hænge et skib op, for vi står midt i det. På denne sejlads med Esbern Snare foregår gudstjenesterne på skibets helikopterdæk. Dette fordi vejret er stabilt og solrigt, søen tilpas rolig, og fordi her er bedst plads. Skibet er godt pakket, både med udstyr og en udvidet besætning på i alt 180 personer.

Hvorom alting er: Hvor Forsvaret er, er også Folkekirken. Udover at tilbyde gudstjenester, står præsten også til rådighed for personlig samtale, uanset hvad samtalen drejer sig om. Hvis ikke direkte om tro og tvivl kan det handle om dem derhjemme, eller om det, der kommer af at arbejde sammen og leve sammen døgnet rundt i tre måneder uden andre private steder end køjen og toilettet. Ganske som hjemme har præsten tavshedspligt. I øvrigt står præsten uden for det militære rangsystem. Præsten har ikke gradstegn på skuldrene, men et kors, og er derfor lige med alle. Et frirum eller et helle.

En tredje, men nok så vigtig opgave for orlogspræsten, er den uformelle kontakt med besætningen. At gå rundt i skibet til de forskellige arbejdspladser fra maskine til kommandobro, vise sig i rygeområdet – selvom man ikke ryger –, og ikke mindst være synlig i de områder, hvor besætningen spiser samt slapper af med brætspil TV, film osv.: i cafeteriet med de menige, i sergentmessen og i officersmessen. Derudover skriver præsten et ugentligt nyhedsbrev hjem til besætningens pårørende på mail. Bliver der mulighed for et par dages havneophold med landlov, arrangerer præsten en udflugt for besætningen, hvis forholdene tillader det.

Adventstiden bliver markeret med juleklip, og guirlanderne svæver over os. Juleaften fejres med traditionel dansk julemad, sang, juleslik og en lille, spiselig julegave til besætningen, som præsten har med som en hilsen fra Søværnets egen kirke, Holmens Kirke. Mange i besætningen har advents- og julegaver med hjemmefra eller får sendt med feltpost. Både juleaften og nytårsaften er der så vidt muligt midnatsgudstjeneste, hvor vi markerer højtiden og sender kærlige tanker hjem.

Hermed ønsker jeg – fra de varme, ækvatoriale himmelstrøg – alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Gudstjeneste på fregatten Esbern Snare. Foto: Anders Fridberg, forsvaret.dk