Advent, jul og Helligtrekonger fortæller om et umisteligt håb for verden. En drøm, der vedbliver at drømme sig selv.

Af sognepræst Michael Hemmingsen

Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Sådan udtrykker Johannes-evangeliet hele pointen i kristendommen i én linje. Hvor andre skrifter smukt og eventyragtigt udtrykker julens budskab med hyrder på en mark, et barn i krybbe, en stjerne over Betlehem, siges det i Johannes-evangeliet til Juledag med billedet af lyset i mørket, som mørket ikke greb. Altså en solhvervs-erfaring af samme slags som den vi gør med vintermørket, når lyset omsider vender og dagene igen bliver lysere og længere. 

Kirkeårets fortællinger på hver side af selve julen udfolder dette sejrende lys på flere planer. Adventstiden aktualiserer gamle profetier om den kommende Messias ikke bare som en person, men som en ny tingenes tilstand: fred og retfærdighed, dvs. den rette færd, der udviser ægte omsorg for den svage og kæmper for den undertryktes frihed. Første søndag i advent lyder det f.eks. således: 

Han har sendt mig 

for at bringe godt budskab til fattige, 

for at udråbe frigivelse for fanger 

og syn til blinde, 

for at sætte undertrykte i frihed, 

for at udråbe et nådeår fra Herren. 

Profeten Esajas’ bog, citeret af Jesus i Lukas-evangeliet kap. 4.

Hvad skal ellers bære os igennem en tid præget af uro og bekymring for udviklingen i verden, andet end ved at stå fast på et lys i mørket? Bekymringerne er mange og foruroligende: forholdet til den natur vi selv er en del af, krigsretorik og -politik, totalitær fremmarch osv. Her kredser advents- og julebudskaberne vedholdende om en genoprettet verden som en drøm, der på en gang er ældgammel og dog altid ny og vital. Om fred og retfærdighed som det ægte og sande liv, vi allerede kender inderst inde. Håbet for verden er hjerternes, eller som det hedder Tredje søndag i advent: 

Af mørke skal lys skinne frem 

er et budskab, der tjener til at 

skinne i vore hjerter til oplysning 

og til kundskab om Guds herlighed. 

Paulus i Andet Korintherbrev kap. 4.

Det er ét perspektiv, håbet for verden. Et andet perspektiv er det personlige eller eksistentielle. Hvad skal bære os igennem en tid med dårlig trivsel, selv hos de unge, der om nogen skulle leve som om verden lå åben for dem, drømme og tænke stort og nyt? Eller når denne årets mørkeste tid blot forstærker et mørke, vi sidder fast i, fordi vi har mistet og må holde både jul og nytår med savnet og en tom plads? 

Igen bliver adventstiden ved sin lysende forventning til Kristus som den ultimative trøst, som her til Tredje søndag i advent: 

takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, 

hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os 

for at lyse for dem, 

der sidder i mørke og i dødens skygge, 

og lede vore fødder ind på fredens vej. 

Lukas-evangeliet kap. 4

Med ønsket om en håbefuld adventstid og, når tiden kommer, en god jul samt et velsignet nytår!

Akvarel af Ole Kortzau