Du behøver ikke være god til at synge for at gå til babysalmesang med dit barn. For lige præcis dit barn er din stemme nemlig den vigtigste og dejligste der er.
Til babysalmesang i Esajas kirke skaber vi en musikalsk oplevelse i kirken, hvor alle kan være med.
Vi danser og synger både salmer og almindeligt kendte børnesange og det hele sker på barnets præmisser.
Babysalmesang finder sted tirsdage kl. 10.30 (3-6 mdr.) og 11.30 (6-9 mdr.). Bagefter vil der være mulighed for at blive hængende til en snak og en kop kaffe.
Vi fortsætter med et nyt forløb fra tirsdag d. 15. august som varer i alt 9 gange indtil d. 10. oktober. Der er plads til 9 deltagere pr hold.
Forløbet ledes af Katja Grunth Larsen og deltagelse er gratis.
Tilmelding til babysalmesang for alderen 3-6 mdr (ved opstart) kl 10.30
Tilmelding til babysalmesang for alderen 6-9 mdr (ved opstart) kl 11.30